Kvinder af anden etnisk baggrund kan have svært ved at blive skilt. Det konkluderer en rapport fra VIVE. Især muslimske kvinder kan have svært ved at få en islamisk skilmisse, som ikke kan gives efter dansk lov.
–
–
Af Anne Dreier og Nikola Jovic
–
Wafa kom til Danmark som 25-årig gennem familiesammenføring. Fra starten af sit ægteskab bliver hun udsat for vold. Både hende selv og hendes børn bliver slået af Wafas mand. 14 år skal det tage for Wafa at blive skilt fra hendes mand. Den lange ventetid skyldes, at Wafa bliver truet og slået af hendes mand. Men efter 14 år bliver hun skilt efter dansk lov med hjælp fra hendes børn og et krisecenter.
Men Wafa er stadig gift i dag på trods af, at hun blev skilt for tre år siden. Det skyldes, at Wafa ikke har kunnet få en islamisk skilsmisse. Eftersom hendes mand ikke vil opløse deres muslimske ægteskab ‘nikah’, kan hun intet gøre. Hun sidder fast i sit muslimske ægteskab.
–
Kvinder i fastlåste ægteskaber
Wafa er en af de kvinder, som bliver nævnt i den rapport som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd udgav i januar 2020. Rapporten omhandler etniske minoritetskvinders udfordringer ved at blive skilt.
“Det kan skyldes, at kvinderne står svagt i det danske samfund. De kan for eksempel have begrænset viden om deres rettigheder, de kan mangle netværk, og de kan være bange for, om de kan klare livet som fraskilte,” står der i rapporten fra VIVE.
Anika Liversage, som har udarbejdet rapporten, har siden 2006 arbejdet med forsknings- og udredningsopgaver vedrørende etniske minoriteter. Hun fortæller, at blandt andet marginal integration, generelle leveforhold såsom fattigdom, normer der er importeret fra en anden del af verden og et lavt uddannelsesniveau blandt kvinderne er skyld i problemerne, og tilføjer:“Hvilke muligheder for at få hjælp er der? Tror kvinderne på de muligheder? Er de meget bange for at få hjælp, fordi de er bange for, at kommunen kommer og tager deres børn, hvis de fortæller, at de bliver slået derhjemme, og at de har svært ved at komme ud af deres ægteskab?”
–
–
Rapporten fokuserer særligt på opløsningen af det muslimske ægteskab ‘nikah’ og konkluderer, at nogle muslimske kvinder i Danmark har svært ved at få en islamisk skilsmisse. Ligesom Wafa.
–
–
Den islamiske skilsmisse
At opløse en nikah er meget lettere for mænd end for kvinder, og i nogle miljøer er det kun manden, der er i stand til at opløse en nikah, står der i rapporten fra VIVE.
Sherin Khankan har haft meget erfaring med netop disse muslimske kvinder, der ønsker at få en islamisk skilsmisse. Hun har stiftet Exitcirklen, der hjælper kvinder med at komme ud af voldelige forhold, og Mariam-Moskéen, der er den første danske moské for kvinder.
–
–
“Desværre er det sådan, at der er meget få moské-miljøer, som giver kvinden retten til skilsmisse i selve den islamiske vielses kontrakt. Og fordi der er så få moskeer, der gør det, betyder det, at majoriteten ikke giver kvinden ret til skilsmisse i kontrakten. Det er altså kun manden, der kan give skilsmissen og dermed bestemme, om han vil skilles eller ej,” siger Sherin Khankan.
Mohammad Khani, der er Imam i Imam Ali Moskéen i København, kender også til problemet:
“Det er ofte den første generation af indvandrere, hvor vi oplever problemer i forbindelse med skilsmisse. Netop fordi de kommer fra hjemlandet, og der er de blevet viet. Så de er ikke blevet viet hos os. Og så prøver de efterfølgende at få en skilsmisse hos os, hvilket gør vores arbejde en smule svært, hvis parret ikke gider at samarbejde.”
–
–
Det fremgår også i rapporten, at problemet er mest udbredt hos den første generation af indvandrere. Ud af de 37 kvinder, der bliver brugt som eksempler i rapporten, er 21 af dem i denne kategori. Ni af dem er født i Danmark, men med udenlandske forældre, mens fire kom til Danmark i ’skolealderen’. Sidst er tre af kvinderne konverteret til islam.
–
Hvor stort er omfanget?
Mohammad Khani nævner, at omfanget af problemet ikke er tydeligt nok. Rapporten, som VIVE har udarbejdet, har gjort brug af en kvalitativ metode. Det betyder, at de har fokuseret på nogle konkrete tilfælde og ikke har kunne afgøre, hvor udbredt problemet er.
“Der er folk, der har taget det op til diskussion, at det skal reformeres, eller at der er sharia-råd osv. Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt. For på den ene side har man de her kvinder, der står med de her problemer. På den anden side er der en berøringsangst for at samarbejde med de etablerede moskéer i Danmark om at finde en løsning,” siger Mohammad Khani.
Løsningen ligger ifølge ham ikke i at droppe den islamiske vielse, men derimod i at oplyse parret før de bliver gift.
“At ville afskaffe den islamiske vielse er at benægte realiteten, hvilket er, at muslimer ønsker en islamisk vielse. I islam er et ægteskab en kontrakt mellem to personer og Gud, og det er der mange muslimer, der fastholder,” mener Mohammad Khani.
–
En ny praksis
I Mariam-Moskéen har de lavet et skilsmissedokument, der hjælper kvinden med at få en islamisk skilsmisse. Samtidig fortæller Sherin Khankan, at de har prøvet at inkorporere den danske skilsmisse, når der bliver lavet en ægteskabskontrakt.
“Vi har lavet en fusion mellem dansk lov og islamisk vejledning. Hvis man bliver skilt efter dansk lov, så er man øjeblikkeligt skilt islamisk. Hvis der opstår fysisk eller psykisk vold, er ægteskabet annulleret. Vores mål er at standardisere denne kontrakt,” fortæller Sherin Khankan
Forkvinden i Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, nævner også denne fusion, som en bedre løsning:
“Hvis en kvinde kommer med en borgerlig skilsmisse og viser den til det her religiøse trossamfund, så bør det anerkendes på lige fod med den muslimske skilsmisse.”
Dertil tilføjer Halima El Abassi, at det samme skal gøres med en vielse, da dette skaber et fokus omkring, at det er den danske lovgivning, der er den gældende.
–
–
Samfundets ansvar
Derudover mener Halima El Abassi, at løsningen på problematikken også kræver, at man styrker kvinderne og giver dem nogle redskaber som f.eks. at lære dem det danske sprog, integrere dem på arbejdsmarkedet, og skabe et fællesskab eller et netværk, så kvinderne er bedre rustet til at søge hjælp. Halima El Abassi forklarer også:
“Ansvaret i at løse denne problematik ligger hos os alle sammen. Kvinderne først og fremmest, men også samfundet.”
Løsningen handler, ifølge Anika Liversage, også om, hvordan vi tilrettelægger vores sociale indsatser. Det handler om, at samfundet skal være klar over, hvor udfordrende det kan være. Samtidig skal man være klar til at give kvinderne, den hjælp de har brug for. Anika Liversage nævner dertil et eksempel:
“Du er flygtet hjemmefra og kommet på krisecenter, men du kunne simpelthen ikke se en anden udvej end at rejse tilbage til ham, og det, synes vi, er noget skidt. Nu kommer du igen et år senere med det samme problem, og så skal du selvfølgelig have hjælp igen.”
Derudover forklarer Anika Liversage også, at Danmarks samfundsmodel medfører, at vi i Danmark har en høj skilsmisserate, men at samfundsmodellen også giver kvinder nogle muligheder, de ellers ikke ville have. Hun tilføjer slutteligt:
“Løsningen kræver tålmodighed og arbejde i lange, seje træk, og så sker der nogle ting over tid,” udtaler Anika Liversage.
Anslag: 7.275