”Målet er, at flere får lov til at vælge det liv, de gerne vil, uden at de bliver udstødt fra fællesskabet, eller at der er nogen, der fortæller dem, at de er dårlige mennesker,” udtaler Halima El Abassi
–
–
Af Anne Dreier og Nikola Jovic
–
Halima El Abassi har stort set kæmpet hele sit liv for, at etniske minoritetskvinder skal stilles bedre i samfundet. Indsatsen startede allerede i hendes ungdomsår, hvor hun arbejdede frivilligt i en lang række organisationer blandt andet som leder af styregruppen for et mentorprojekt for unge kvinder mellem 18-25 år i Ungdommens Røde Kors.
–
Pligten til at hjælpen
Halima tager en dyb indånding og fortæller:
”Jeg har altid bemærket, at kvinder ikke er ligestillet med mænd – i hvert fald ikke i det miljø, jeg kommer fra. Det har gjort, at jeg har været harm på området. Hvorfor skal kvinder være dårligere stillet end mænd, bare fordi de er kvinder?”
Dette spørgsmål gjorde, at hun uddannede sig til socialrådgiver og den vej i gennem prøvede at hjælpe nogle af de her kvinder. Halima El Abassi mener, at det første skridt mod, at kvinderne bliver ligestillet med mændene, er at styrke kvinderne og give dem nogle redskaber. Redskaber såsom at lære dem det danske sprog, integrere dem ordentligt i samfundet, få dem ud på arbejdsmarkedet – alt sammen så de kan skabe et fælleskab og få et netværk. På den måde kan kvinderne bedre søge hjælp, hvis de f.eks. har problemer i ægteskabet og skal have gennemført en skilsmisse.
–
Den fortsatte kamp
”Jeg følte på en eller anden måde en pligt til at hjælpe, fordi hvis ikke jeg hjalp dem, hvem fanden skulle så?,” udtaler Halima El Abassi.
Hun har fortsat en masse jern i ilden indenfor området. Hun er i dag forkvinde i Rådet for Etniske Minoriteter. Udover dette er hun flittig debattør, deltager i Altingets socialpolitiske netværk, hvis formål er at bidrage til udvikling og fornyelse af velfærdssamfundet og indsatserne overfor særligt udsatte. Hun deltager derudover også i en række andre initiativer.
I takt med at Halima begyndte at hjælpe mere og mere indenfor området, blev uretfærdigheden i rigtig mange kvinders liv kun mere tydelig for hende. Hun mener ikke, at kvinderne skal stå med valget mellem frihed eller deres baggrund – det behøver ikke være enten eller. Målet for Halima er blot, at flere kvinder får lov til at leve det liv, de gerne vil, uden at det medfører konsekvenser. Hun fortæller, at for at nå dertil, så må kvinderne først og fremmest påtage sig et ansvar og kaste sig ud i den her kamp. Ifølge Halima kræver det dog også noget af samfundet, som har et ansvar politisk, og uddyber:
”Hvis kvinderne banker på døren i en kommune, skal kommunen vide, hvordan de f.eks. skal hjælpe etniske minoritetskvinder, der har problemer i hjemmet, og som gerne vil skilles fra deres mand. Der skal være opbakning til, at samfundet har de nødvendige ressourcer og arbejdsgange til at hjælpe de her mennesker. Når kvinderne tager kampen op og f.eks. beslutter at gå fra deres mand, så skal man også fra samfundets side – både politisk og samfundsmæssigt – støtte op omkring de her kvinder og det frie valg,” runder Halima af.
Anslag: 3.178